Lad mig fortælle dig en gammel historie: En ældre kvinde havde to krukker, der hang på hver sin ende af en stang, som hun bar over skuldrene.
Den ene krukke havde en revne, mens den anden krukke var perfekt og altid leverede en hel portion vand. Når kvinden havde fuldendt sin tur fra floden til huset, rummede den revnede krukke kun en halv portion. Hver dag i to år kom kvinden kun hjem med halvanden portion vand.
Selvfølgelig var den perfekte krukke stolt over at have gennemført sin opgave, mens den revnede krukke skammede sig over sin ufuldkommenhed, og at den kun kunne levere halvt så meget som den anden krukke.
Efter to år, hvor den revnede krukke oplevede hver dag som en bitter fiasko, snakkede den en dag til kvinden ned ved floden: ”Jeg skammer mig over mig selv og alt det vand, der løber ud i min side af vejen hele vejen hjem til dit hus.”
Den ældre kvinde smilede: ”Har du bemærket, at der er blomster i din side af vejen, men ikke i den anden krukkes side? Jeg har altid vidst, at du havde en revne, så derfor plantede jeg blomsterfrø i din side af vejen, og hver dag når vi går hjem, vandede du dem. I to år har jeg været i stand til at plukke disse smukke blomster, så jeg kan pynte mit bord. Hvis du ikke var, præcis som du er, ville jeg ikke kunne skabe sådan en skønhed.”
Vi har alle en særlig revne eller fejl, men det er revnerne og fejlene, som du besidder, der tilsammen gør livet interessant og værdifuldt. Det er dem, der gør dig unik. Ingen anden har en baggrund, eller er sammensat lige præcis som dig. Brug det til din fordel fremadrettet i stedet for at se det som en svaghed.
No comments yet.