3 beslutninger der styrer graden af din succes

Der er tre bestemte beslutninger, vi alle konstant træffer, og ved at være BEVIDST om dem, kan du udnytte mere end dobbelt så meget af dit potentiale, end du gør i dag.

Et stærkt eksempel på dette er Ed Roberts. Ed har været lammet fra halsen, siden han var 14 år. Han bruger en respirator, som han mod alle odds har lært at beherske. I dag er han direktør og var den første multihandicappede, der gennemførte et studium på University of California, Berkely.
 

Hvad kunne DU opnå i livet, hvis du virkelig besluttede dig for det? Mange er lammet af frygten for ikke at vide nøjagtigt, hvordan de skal gøre deres drømme til virkelighed. Det afgørende er nu ikke at vide HVORDAN, men derimod HVORFOR. Her ligger grundene nemlig til at give dig selv fuldt ud.

Disse 3 beslutninger bestemmer, hvad du lægger mærke til, hvordan du føler, og hvad du gør. Og ultimativt, hvad du bidrager med, og hvem du bliver til.

Hvis du ikke har kontrol over dem, har du ingen kontrol over din grad af succes:

1.       Din beslutning om, hvad du skal fokusere på

2.       Din beslutning om, hvad ting betyder for dig

3.       Din beslutning om, hvad du skal gøre for at opnå de resultater, du ønsker

 

Det er nemlig ikke, hvad der sker med dig lige nu, eller hvad der er sket før i tiden, der bestemmer, hvad du bliver. Det AFGØRENDE er, hvordan du FORHOLDER dig til det.

Det er klart, at Ed Roberts valgte at fokusere på noget andet end de fleste andre i hans situation. Han koncentrerede sig om hvilken forskel, han kunne gøre. Hans fysiske formåen betød ”udfordring” for ham.
 

NU ER DET DIN TUR:

Prøv de næste 20 dage at være ekstra opmærksom: Hvad fokuserer du konkret på og dernæst hvilken betydning, du tillægger dette. Du vil opdage, at det gør et markant indtryk på din sindstilstand, og dernæst hvordan du agerer. I sidste ende har det en enorm indflydelse på dine resultater. Og HUSK, livet er for kort til at nøjes med det næstbedste.

, ,

No comments yet.

Leave a Reply